Currency Wars blev første gang udgivet i 2011 og James Rickards viste sig derfor at være på forkant med nutidens verdensøkonomiske problemer. Bogen er dog ikke mindre aktuel den dag. Currency Wars er den første i hans serie af fire bøger som symboliserer de fire apokalyptiske ryttere. De kan hver især læses uafhængigt, men det bedste udbytte opnås ved at læse dem fra en ende af. De resterende bøger kan findes her.
Serien starter med at forklare hvordan nutidens valutakrige medfører et komplet finansielt og økonomisk kollaps og hvordan man bedst klarer sig igennem stormen. Mange af temaerne på Helikopterpenge.dk tager udgangspunkt i James Rickards bøger, så vi kan varmt anbefale dem til vores læsere.
Væk fra guldstandard over på papirstandard
I 1971 fjernede den daværende amerikanske præsident Nixon USA fra guldstandarden for at afværge en igangværende valutakrig, der havde ødelagt tilliden til den amerikanske dollar. I dag er vi igen involveret i en ny valutakrig som denne gang er langt værre end den Nixon stod overfor.
Valutakrige er en af de mest destruktive begivenheder i international økonomi. I værste fald medfører de inflation, økonomisk recession, gengældelse og undertiden direkte krige. Valutakrigen i dag kan føre til en endnu værre krise end finanskrien i 2008. Valutakrige er foregået to gange alene i det sidste århundrede. Hver gang er papirvalutaerne kollapset, aktiver er frosset og der er indført kapitalkontrol. Som James Rickards argumenterer i Currency Wars, er dette mere end bare et problem for økonomer og investorer. USA står over for alvorlige trusler mod dens nationale sikkerhed hvor faren for sammenbrud af dollaren som reservevaluta er den største.
Økonomisk krise er uundgåelig
Nutidens økonomiske modeller har ikke været i stand til at forudse eller forhindre de senere års økonomiske katastrofer. De har tilmed forværret valutakrigerne. Centralbanken i USA har igangsat det største pengepolitiske eksperiment i finanshistorien ved at stimulere økonomien med tusinder af millarder friske penge fra seddelpressen. Bankens løsninger udgør nye skjulte farer og løser ingen af de nuværende dilemmaer. Resultatet af valutakrigen er endnu ikke sikker. Sikkert er dog at en ny økonomisk krise er næsten uundgåelig hvis ikke verdens ledere lærer af tidligere tiders fejl.
Den seneste omgang valutakrige startede i 2010. Currency Wars var således en af de første til at beskrive de kommende udfordringer da den udkom.
Currency Wars kan købes her.

