I regnskabet for 2020 er det guldbeholdningen i form af guldbarrer, der redder Nationalbanken fra et stort underskud. Er det ikke snart på tide, at der kommer en debat om vigtigheden Danmarks guldreserve? Og ikke mindst, om guldbeholdningen skal øges for første gang i mange årtier.
Høje omkostninger fra negative renter
Nationalbanken kunne præstere et overskud på 1,6 mia. kr. for 2020. Et betydeligt fald fra 6,1 mia. året før. Det er især de negative renter – som de paradoksalt selv har indført – der trækker ned i regnskabet.
Danmarks centralbank skal – ligesom almindelige fornuftige opsparere – betale negative renter på deres likvide beholdning. I 2020 betalte banken negative renter for 2,2 mia., mens renteindtægterne udgjorde 1,5 mia. Samlet set altså ca. 700 mio. kr i nettorenteudgifter.
På de øvrige poster tjente Nationalbanken godt 450 mio. Dette bla. hjulpet på vej af salget af deres ejerandel i VP Securities.
Guldbeholdningen opskrevet med 13 %
Årets resultat havde således været en kæmpe fiasko havde det ikke været for de 66,5 ton guldbeholdning som Nationalbanken stadig råder over. De væsentlige prisstigninger på ædelmetaller i 2020, som vi har skrevet om tidligere, betød at regnskabet alligevel endte i plus. Værdien af Danmarks guldbarrer steg 2,9 mia. – eller lige godt 13 % – til nu i alt 25 mia. kr.
Det er interessant at bankens guldbeholdning altid omtales som “levn fra fortiden” eller “tradition” samtidig med at det år efter år sikrer Danmark et solidt afkast. Om det seneste regnskab kan skabe mere fokus på guldets vigtige rolle i det finansielle system i Danmark kan vi kun håbe på.
Hvis du vil læse mere om Danmarks guldreserve kan det findes her.
