Du har måske hørt begrebet helikopterpenge omtalt i medierne, men hvad betyder det? Navnet stammer fra en metafor om at “kaste penge ud over befolkningen fra en helikopter”. Det lyder som noget fra en tegneserie, men det er desværre alvorligt nok. Når staten er nødsaget til at “kaste” med penge, er det et signal om, at økonomien er på vej mod kollaps.
Definitionen på helikopterpenge er uklar, men generelt er der tale om en direkte pengeoverførsel til bestemte personer. Ofte omtales helikopterpenge også som “borgerløn”, “universel basisindkomst” eller blot “basisindkomst”. Modsat løn, kræver det dog intet af borgeren udover at forbruge dem og sparke gang i økonomien.
Helikopterpenge vinder popularitet blandt økonomer og politikere
Begrebet stammer tilbage fra 1969 af den berømte økonom og fader til Monetarismen, Milton Friedman. Helikopterpenge har hidtil primært tjent som et hypotetisk pengepolitisk værktøj til at holde hånden under økonomien. I de senere år har forskellige lande dog prøvet det af på forsøgsbasis – ofte dog uden den ønskede effekt.
Også Ben Bernanke, tidligere centralbankchef i USA fra 2006-2014 og arkitekten bag kvantitative lempelser (på eng. “QE”), har i flere sammenhænge talt varmt for helikopterpenges positive effekt i økonomiske nedgangstider. Teorien er dog blevet meget aktuel efter coronakrisen og der er nu behov for, at folk kender konsekvenserne ved helikopterpenge.
Hyperinflation lurer under overfladen
Det lyder måske umiddelbart som en god løsning at modtage gratis penge, men konsekvenserne ved at forsøge at redde økonomien kan vise sig endnu mere alvorlige på den lange bane. Det skyldes, at helikopterpenge enten kan finansieres ved højere skatter og afgifter eller ved at lade seddelpressen trykke flere penge. Politikerne vil altid vælge den sidste løsning, da et højere skattetryk vil medføre recession og dermed mindske chancerne for genvalg.
Seddelpressen kan løse problemet på kort sigt, men på lang sigt vil det skabe inflation eller endda hyperinflation, hvis centralbanken og politikerne mister kontrollen. Resultatet af hyperinflation er uden undtagelse et komplet samfundsmæssigt og økonomisk kollaps. Det gennemlevede Tyskland i mellemkrigsårene, ligesom Zimbabwe endte med at trykke pengesedler med 14 nuller. Senest har det medført anarki og borgerkrig i det ellers en gang så rige Venezuela.
Helikopterpenge er sidste skud i bøssen
Årsagen til at helikopterpenge pludselig er gået fra fiktion til at være mainstream er, at centralbankerne siden finanskrisen i 2008 har opbrugt alle deres værktøjer i kassen. Renterne er nul eller endda negative i alle udviklede økonomier verden over. De kan med andre ord ikke sænkes længere ned. Desuden er der spyttet historiske mængder nye penge i finansmarkederne for at holde hånden under store virksomheder og banker.
På trods af alle tiltagene har den økonomiske vækst siden finanskrisen bevæget sig i et lavt og trægt tempo.
Det falske økonomiske opsving
Mange kigger fejlagtigt på aktiemarkederne efter 2009 og konkluderer, at realøkonomien har lagt den største økonomiske krise siden Depressionen i 1930’erne bag sig. Men sandheden er, at væksten har slæbt sig afsted med beskedne rater og langt under sit potentiale.
Efter COVID-19 satte den globale økonomi i stå, viser problemerne sig fra sin sande side. Der er kun få muligheder tilbage for centralbankerne og politikerne. En af disse er helikopterpenge, hvor risikoen for hyperinflation og et samfundsmæssigt, finansielt og økonomisk kollaps desværre er stor.
