Mange har lagt mærke til de markante prisstigninger på dagligvarer i supermarkedet den seneste tid. Men det er ikke det eneste sted pengene ikke rækker så langt længere. Prisen på el- og varme er for nogle forbrugere nærmest eksploderet. Det er med andre ord på kort tid blevet dyrere at være dansker. Og det ser desværre kun ud til at blive værre det kommende stykke tid. De fleste spørger nok sig selv hvad årsagen er til de pludselige prisstigninger på tværs af stort set alle forbrugsvarer.
Coronakollapset blev bremset
Da coronaepidemien for alvor brød ud i foråret 2020 satte regeringer og centralbanker verden over gang i støtteprogrammer at hidtil uset karakter. Det nærmest regnede fra himlen med helikopterpenge. Det samme skete i Danmark. Folk der pludselig blev fyret i kølvandet på nedlukningerne kunne nyde midertidig støtte af staten. Virksomheder fik endda mulighed for at sætte deres fyringstruede medarbejdere på lønkompensation indtil coronabølgen var drevet over.
Samtidig pustede de toneangivende nationalbanker nye penge som aldrig før ind i finansmarkederne for at holde hånden under aktierne og sikre fortsat adgang til kapital for virksomhederne.
De midlertidige foranstaltninger havde den ønskede effekt. Massefyringer blev undgået og aktierne steg til nye rekord højder.
Nu følger tømmermændene så.
Er alt igen som før corona?
Vi er de seneste måneder gået mod lysere tider. Vi er ved at vende tilbage til en verden før COVID-19. Samfundet åbner op og dagligdagen minder igen om noget man kan huske fra tidligere. Alt virker godt, men ingen handlinger kommer uden en modreaktion.
Alle den nyprintede helikopterpenge er så småt begyndt at finde vej ind i værdikæderne og til sidst slutforbrugeren. Det kan aflæses i priserne på råvarer, som er steget eksorbitant på kort tid set i et historisk perspektiv. Det har lagt pres på globale forsyningskæder og skabt flaskehalse. Prisen på fragtcontainer er seksdoblet mens olie- og naturgaspriser er gået samme vej.
Prisstigninger rammer både virksomheder og forbrugere
En producerende virksomhed oplever at prisen er steget på stort set alle komponenter i dens produkt. Over en bred kam er råvarer steget 50% fra foråret 2020 til nu. Oveni alt dette har et glohedt arbejdsmarked med rekordlav ledighed presset lønningerne op. Det presser virksomhedernes indtjening og regningen bliver helt eller delvist lagt over på forbrugeren.
Det er netop dette som forbrugeren oplever nede ved køledisken. Det økonomiske boom sammenholdt med nedlukninger har således skabt den perfekte storm for inflation.
Vejen mod hyperinflation er lagt
At der ses en stigende inflation er der ingen tvivl om.
Tager man et kig ud i samfundet, er det svært at få øje på ting der ikke er steget i pris. Prisstigninger på huse har gjort det tæt på umuligt for mange førstegangskøbere at komme ind på markedet. Manglen på computerchips har forårsaget månedslange leveringer på nye biler, hvilket har presset brugtvognspriser i vejret. Og sådan kunne man blive ved at nævne eksempler.
Det er i et historisk perspektiv sjældent at se så pludselige og stejle stigninger på tværs af alle varegrupper.
Vi har vænnet os til lav inflation og lave renter i mange år. Økonomien har dog et bristepunkt og effekterne kommer altid med forsinkelse. Det gør det vanskelligt at forudse og endda bremse når først krafterne er sluppet løs. Hvad der starter langsomt kan hurtigt tage til i ustoppelig styrke. Der er mange tegn på, at inflationen for alvor ruller afsted nu.
Grobunden for hyperinflation er lagt. Om vi kommer dertil er umuligt at sige. De varslede neddroslinger af hjælpeprogrammer og kommende rentestigninger kan forhåbentlig bremse udviklingen. Hvis altså ikke centralbankerne igen er nødt til at holde hånden under økonomien hvis vi – som noget tyder på – ingen for få år er på vej i recession.
Der er ikke mange eksempler på hyperinflation at læne sig op ad i nyere tid. De lave renter sammenholdt med historisk høj gæld, lempelig pengepolitik og helikopterpenge samt tegn på, at vi er i sidste fase af vækstcyklussen, gør at de har malet sig selv op i en krog. Hvilke centralbanker kan garantere at forhindre at inflationen slipper løs uden også at forårsage børskrak.
Hvad fremtiden bringer er usikkert, men når flere penge jagter færre varer vil det uundgåeligt resultere i en dyrere dagligdag for den enkelte dansker.
