The Death of Money blev første gang udgivet i 2014, men den er med årene kun blevet mere aktuel end nogensinde før. Bogen er det andet bind i hans serie af fire bøger som symboliserer de fire apokalyptiske ryttere. De kan læses uafhængigt af hinanden, men størst udbytte opnås ved at læse dem fra en ende af. De resterende bøger kan findes her.
Bogserien starter med at forklare hvordan nutidens valutakrige medfører et komplet finansielt og økonomisk kollaps og slutter med hvordan man bedst klarer sig igennem stormen. Mange af temaerne på Helikopterpenge.dk tager udgangspunkt i James Rickards bøger, så vi kan varmt anbefale dem til vores læsere.
Tilliden til dollaren svækket
Det internationale monetære system er brudt sammen tre gange i de sidste hundrede år, i 1914, 1939 og 1971. Hver gang blev det efterfulgt af en periode med krige, borgerkrige og ustabilitet i den globale økonomi. James Rickards forklarer hvorfor et sammenbrud nærmer sig og hvorfor hele pengesystemet denne gang er i fare. Den amerikanske dollar har været den globale reservevaluta siden slutningen af anden verdenskrig. Hvis tilliden til dollaren forsvinder, kollapser hele det internationale monetære system, mener han.
Den gængse holdning blandt økonomer og centralbanker er dog at tilliden til dollaren aldrig vil svækkes uanset hvor høj den nationale gæld er eller hvor uansvarlig USA’s regering er. Udviklingen mod en mere bipolær verdensorden med Kina som den store udfordrer medfører dog en masse risici for dollaren. Rickards forudser at det i værste fald ender i finansiel krigsførelse, deflation og efterfølgende hyperinflation samt totalt markedskollaps og socialt kaos.
Investér i “håndgribelige” aktiver
James Rickards argumenter for at penge og velstand er blevet mere og mere koblet sammen. Penge (papirvalutaer) er dog flygtige og kan ende med at være værdiløse mens ægte rigdom er permanent og håndgribelig. Sidstnævnte har reel værdi overalt i verden. De virkelige ofre for den næste krise vil være små investorer der stolede på stabiliteten i pengesystemet.
Rickards mener dog ikke det er for sent at forberede sig på den kommende “pengedød” og anbefaler at investere i eksempelvis guld, sølv, jord og kunst.
Bogen er spændende og lærerig fra start til slut og kræver ikke en phd. af læseren for at forstå budskabet.
The Death of Money kan købes her.

