Denne uge blev historisk på flere måder. Den igangværende coronakrise fortsætter med at ramme den globale økonomi, hvor nøgletal for forbrugertillid ramte historiske bundniveauer. Ikke engang under finanskrisen i 2008 var mistroen til fremtiden så dyster blandt forbrugere og virksomheder. Den helt store øjenåbner var dog, da vi pludselig blev vidner til en negativ oliepris.
Ved en negativ oliepris skal ejere af olie betale for at komme af med det. Det er næsten uvirkeligt at forestille sig, at en råvare kan handles til en negativ pris. Prisen var dog isoleret til maj futurekontrakten, der udløb tidligere på ugen. Hvis investorer ikke har afhændet kontrakten olie inden udløb, så hænger de på levering af fysisk olie. De fleste spekulanter ønsker ikke olietønder leveret til deres dørtrin og vil for en hver pris skille sig af med kontrakterne. Og det var, hvad der skete. Da udbuddet samtidig er betydelig større end efterspørgslen pga. nedgangen i den økonomiske aktivitet, er olielagrene fyldt op til randen. Det gør prisen for opbevaring af olie endnu dyrere, og det er således den perfekte storm for en negativ oliepris.
Udsigt til deflation?
Om den negative oliepris breder sig til de næstkommende futurekontrakter, bliver interessant at følge. Indtil videre ser det historiske olieprischok ud til at være midlertidigt, hvis altså den globale økonomi samler kræfter igen. Hvis ikke, kan faldet i energipriserne udløse et deflationært scenarie, hvilket alle økonomerne frygter mere end noget andet. Det vil kræve yderligere tiltag fra centralbankerne.
Om prisfaldet i denne uge får alvorlige konsekvenser for økonomien fremover, eller om det blot var et midlertidigt fald, er ikke til at sige. Lige meget hvad er det dog et klart signal om, at verdensøkonomien er voldsomt udfordret, og at produktionen måske ikke kommer så hurtigt tilbage til normalen igen. Vi har efterhånden vænnet os til negative renter, men måske vi i fremtiden også ser flere råvarepriser i negativ.
