Mange mennesker forstår ikke hvorfor guld er så dyrt. Det er ikke uden grund eftersom guldets rolle i økonomien altid har været kompleks. Guld benyttes kun relativt få produkter såsom elektronik. Det er derfor ikke efterspørgslen fra industriproduktionen der er årsag til den høje pris. Den høje værdi stammer i stedet fra dens stabile og meget begrænsede udbud hvilket gør guld velegnet som penge og opsparing.
Hvor meget guld findes der?
At udvinde guld er yderst kapitalintensivt. Der skal investeres mange penge til undersøgelser, test og tilladelser til udvinding inden det første spadestik kan tages. Herefter kræver det store maskiner, specialiseret arbejdskraft og meget energi. På trods af nutidens teknologi, er det stadig svært at finde nye depoter af guld i jordskorpen.
Siden mennesker startede med at grave efter guld for tusinder af år siden er der kun udvundet 200.000 tons i alt. Det lyder måske af meget, men selv hvis alt guldet blev formet til en terning, ville den kun måle 20 meter på hver side. Det fortæller noget om hvor sjældent et ædelmetal det er.
Der udvindes årligt omkring 2.600 ton på verdensplan, hvilket svarer til at terningen vokser 1,5% årligt. Denne vækstrate har været mere eller mindre stabil de sidste 4000 år. Der eksisterer yderligere 50.000 ton kendt guld i jorden som ikke er gravet op endnu. Samlet set eksisterer der således kun omkring 250.000 ton guld over og under jorden.
De lavest hængende frugter er plukket for længst og ingen ved hvor meget mere guld der eksisterer i jorden. Selv hvis det var muligt at grave dybere ville det ikke være rentabelt ved den nuværende guldpris.
Hvad benyttes guld til?
Guld forbruges ikke som andre råvarer. Kun en meget lille andel indgår i industriproduktion, mens de resterende 95% bliver opbevaret i enten guldbarrer, mønter eller smykker. Denne egenskab adskiller guld fra andre råvarer og ædelmetaller og gør det unikt i forhold til investering og opsparing.
For mange tusinde år siden kendte mennesker kun til bytteøkonomi. Hvis en skrædder manglende et sværd og en smed et klæde, kunne de bytte varer de hver især var gode til at lave. Men hvad når smeden havde skabet fuldt, men skrædderen stadig manglede et sværd? Der var derfor behov for en slags ”mellemværende” som kunne veksles til varer når behovet for et nyt klæde igen var der. Dermed opstod begrebet ”penge”.
Guld har unikke egenskaber som penge
Guld ruster eller forgår ikke. Guld er homogent. Det er let genkendeligt, det har en universel anerkendt værdi og det kan deles i mindre mængder. Ingen andre grundstoffer har samme kendetegn (lige på nær sølv, platin og palladium) hvilket gør guld perfekt som penge.
I Romerriget cirkulerede der guld og sølvmønter og endnu før det i det antikke Grækenland, Persien og i Egypten. I nyere tid har de franske, britiske og amerikanske imperier benyttet guld som penge. Kun for relativt nyligt i verdenshistorien har papirvaluta erstattet fysisk guld.
Centralbanker holder dog stadig guldbarrer i deres bokse så selvom guld er forsvundet ud af syne i dagligdagen lurer det under overfladen klar til at blive genindført, hvis behovet opstår igen.
Opsparing i guld er en sikker havn i usikre tider
Mængden af guld vokser som nævnt omtrent 1,5% årligt. I modsætning til dette vokser mængden af papirpenge i økonomien tæt på 10% årligt. Centralbankerne kan trykke nye penge via seddelpressen stort set gratis og det benytter de sig af.
Når der opstår mistillid til økonomien og risikoen for at seddelpressen løber løbsk stiger så søger investorer historisk mod stabile penge såsom guld og sølv for at bevare deres købekraft.
Inflation udhuler din formue, opsparing og købekraft
Jo flere penge der udstedes desto højere inflation. Inflation udhuler folks købekraft hvis ikke lønningerne følger med. Da der kun er en begrænset og stabilt stigende mængde guld kan ens formue i stedet sikres her.
Guld er steget 27% år til dato (sølv 50%) og handles i højeste niveau nogensinde. En af årsagerne til det er den stigende økonomiske usikkerhed i kølvandet på coronakrisen.
Men den helt afgørende grund er alle de hjælpepakker som regeringer og centralbankerne verden over har kastet i finansmarkederne for at undgå et kollaps.
Når værdien af papirpenge udhules, søger investorer at parkere deres opsparing i sikre havne såsom ædelmetaller, der ikke kan trykkes frit af seddelpressen.
Så længe alt tyder på der fortsat bliver printet rekordstore mængder penge via seddelpressen er det ikke udsigt til, at guld mister sin popularitet. Jo flere helikopterpenge der kastes ud desto mere vil prisen på guld stige.
