Vi fører som bekendt fastkurspolitik i Danmark, hvor Nationalbanken sørger for, at kronekursen fastholdes i et spænd over for euroen. Det er det første og primære mål for banken, der udover dette sikrer transaktioner og en stabil finansiel sektor. I denne artikel vil vi primært berøre det første mål og hvorfor et opkøbsprogram kan blive aktuelt i Danmark.
Renteskruen har hidtil været tilstrækkelig
Hidtil har Nationalbanken skruet på renten for at fastholde kronen. Når kronen blev for “dyr” i forhold til euroen, sænkede banken den ledende rente, hvilket mindsker efterspørgslen efter danske statsobligationer. Det fik i sig selv kursen til at falde relativt til euroen. Omvendt, når kronekursen blev for lav. Hermed kunne man relativt simpelt og nemt styre fastkurspolitikken med stor troværdighed til gavn for Danmarks kreditværdighed og omdømme.
Den effektive kontrol af kursen har betydet, at kun renten har været et nødvendigt værktøj. I kølvandet på coronaepidemien, hvor centralbanker verden over har ladet seddelpressen køre for fuld kraft, er der så småt begyndt at blive talt i krogene, om Nationalbanken også tager kvantitative lempelser i brug. Det kan ikke understreges nok, hvor uhørt dette var for bare få år tilbage. Havde man spurgt økonomer, erhvervskorrespondenter eller politikere, ville svaret have været entydigt: det kommer aldrig på tale!
Pres på fastkurspolitikken. Løsning måske opkøbsprogram
Hvorfor har tonen nu pludselig fået en anden lyd? Det skyldes, som i de andre lande der har taget seddelpressen i brug, at renteskruen efterhånden har opbrugt sin evne til stimulere økonomien mere. Vi har – sammen med Tyskland, Schweiz og de nordiske lande – et af de laveste rentetryk i verden. En yderligere rentesænkning har den risiko, at opsparere hæver deres kontanter og syr dem ind i madrassen. Det vil trække penge ud af systemet og har derfor den modsatte effekt.
European Central Bank (ECB) har ligesom den amerikanske centralbank Federal Reserve (FED) lanceret hjælpepakker for mange tusinde milliarder for at holde hånden under økonomien i coronakrisen. Det lægger et yderligere pres på en allerede lav rente i Danmark.
Valutakurser måles altid mod en anden valuta kurs, eksempelvis DKK mod EUR. Hvis den ene styrkes, så svækkes den anden alt andet lige. Ved at ECB printer penge på livet løs svækkes euroen mod danske kroner, hvilket lægger pres på Nationalbanken om at svække DKK for at leve op til fastkurspolitikken. Det gøres som sagt traditionelt ved at sænke renten, men hvad hvis renten ikke kan sænkes længere? Det er årsagen til, at det nu er blevet stuerent at tale om støtteopkøb af Nationalbanken, da det er en måde at øge udbuddet af kroner og dermed svække kursen.
Risiko for høj inflation
Ved at øge udbuddet af penge i omløb forhøjes inflationen på forbrugsvarer. Det skyldes, at der pludselig er en større mængde penge til rådighed til at købe en fast mængde varer. Almindelig lov og udbud og efterspørgsel dikterer således, at prisen på varerne må stige som en konsekvens af dette. Derfor er en naturlig følge af et eventuelt opkøbsprogram eller kvantitative lempelser af Nationalbanken, at der skabes en højere inflation, som rammer forbrugerne.
Hvis lønningerne stiger tilsvarende – eller endda mere – så er det umiddelbart ikke et problem. Vi bevæger os dog med hastige skridt mod en lavkonjunktur, og dermed er lønstigninger ikke på tapetet. Risikoen er således, at de svageste i befolkningen bliver ramt hårdt af prisstigninger på fornødenheder, fordi Nationalbanken vil holde hånden under den finansielle sektor og aktierne.
Kan båndet til euroen bibeholdes?
Verdensøkonomien står generelt foran ubetrådt jord. Der er iværksat et historisk pengepolitisk eksperiment, hvor man har sat seddelpresserne i gang i det håb, at det ikke vil medføre hyperinflation på den lange bane.
Det samme gør sig gældende i Danmark. Ikke siden finanskrisen i 2008 har vi stået over for så store udfordringer som nu. Næste fase kan derfor være at lancere et opkøbsprogram. Hvis ikke Nationalbanken får succes med at holde kronekursen fast til euroen, kan de i yderste instans være nødsaget til at bryde med fastkurspolitikken. Det vil få alvorlige konsekvenser for Danmarks kreditværdighed og vil skræmme udenlandske investorer væk. Dette vil muligvis kaste Danmark ind i en endnu dybere økonomisk krise.
