Siden faldet i renterne for alvor tog fart for få år siden, har bankerne lagt omkostningerne over på først virksomhederne og nu også almindelige privatkunder. Hvis opsparernes indestående overstiger en vis grænse, bliver de trukket negative renter. Bankerne bliver ved at sætte denne grænse ned, men der er dog et magisk niveau for, hvor langt den kan komme ned. Hvis den brydes, begynder bankkunder at hæve fysiske kontanter og gemme dem i bankboksen eller madrassen.
Noget typer på, at niveauet er ved at være nået, at dømme ud fra antallet af artikler på det seneste som advarer om “farerne” ved at hæve kontanter. I denne artikel gennemgår vi argumenterne med et 180-graders syn i forhold til bankernes perspektiv.
Bankerne skaber nye udlån og kredit
Det finansielle system er i dag bygget op omkring brøkreservebankvæsen (fractional reserve banking på eng.). Kort fortalt kræves det, at bankerne kun ligger inde med likvider til at dække en brøkdel af kundernes indeståender. Hvis alle kunder ønskede at hæve hele deres indestående på én gang, ville banken lukke ned. Det kaldes for et “stormløb på banken“. Stormløb sker, hvis opsparerne pludselig mister troen på, at de kan få deres penge ud af banken. Det seneste eksempel var under finanskrisen i 2008.
For at undgå en sådan panik, hvilket ville lægge den finansielle sektor i sænk, er der indført en indskydergaranti på 750.000 kr. i Danmark. Staten garanterer således indeståender op til trekvart million, hvis banken går konkurs. Man har tilsvarende ordninger i de fleste andre lande. Umiddelbart skulle man tro, at folk ville være trygge ved at have deres kontanter deponeret i banken.
Årsagen til, at bankerne ikke behøver at kunne dække alle indeståender er, at for hver 1.000 kr. indskud i banken, skal de kunne låne 10.000 eller 20.000 kr. ud. Det sikrer, at folk der står og skal låne til et hus, en bil eller andet har mulighed for det uden at en anden kunde først skal sætte ekstra penge ind på sin konto. Bankerne skaber således kredit som bruges til forbug, og dermed holdes økonomien i et højt gear. I lommerne på låntagere kan det næsten føles som om, at banken skaber penge ved et simpelt tryk på computeren. Det er ikke helt forkert.
Bankkunder skal betale for at spare op
En rente på nul markerer en psykologisk grænse. At skulle betale for at have penge stående på sin konto, selvom det kun er en lille smule, føles både urimeligt og forkert. Derfor er der en stigende tendens til, at folk hæver fysiske kontanter og gemmer dem væk. Det er stik imod banker og økonomers anbefalinger, men folks incitamenter ændres, når de pludselig skal betale og ikke bliver betalt for at spare op. Det er i bund og grund en sund adfærd, som begrænser centralbankernes pengepolitiske eksperiment.
Der er selvsagt nogle risici ved at hæve fysiske kontanter, men der er faktisk også risici ved at lade pengene stå eller investere dem og dermed påtage sig en forhøjet privatøkonomisk risiko. Nedenfor kommer argumenterer vi både for og imod de mest almindelige argumenter.
1. Svært at sætte fysiske kontanter ind igen
- For: De fleste banker har omfattende hvidvaskkontroller som kræver solide årsager til at hæve bare få tusinde kroner. Det samme gør sig gældende, hvis de skal sættes ind igen. Din bankrådgiver vil uden tvivl forlange forklaringer og i værste fald kan de indberette dig pga. mistanke om økonomisk kriminalitet.
- Imod: I praksis vil det næppe give så mange problemer som skitseret ovenfor. Du vil sikkert få en god snak med din bankrådgiver og måske forklare, hvorfor du vil slippe for at betale negative renter. Da man indtil videre kun betaler negative renter af indestående over den specifikke grænse, vil der nok kun være tale om mindre beløb. Man har også mulighed for at have flere banker, hvor man kan udnytte hver grænse. Måske der slet ikke er behov for at deponere kontanterne igen, da man kan vælge at bruge dem på almindelige fornødenheder. Erhvervsdrivende må normalt modtage op til 50.000 kr. i kontanter på én gang.
2. Risiko for røveri og tyveri
- For: Det er nok det mest tungtvejende argument imod at have fysiske kontanter i sit hjem. Især for ældre borgere, som i forvejen er i risikogruppen for at blive franarret værdier, er det en dårlig idé at gemme penge i madrassen eller bogreolen. De fleste forsikringsselskaber erstatter fysiske penge ved tyveri eller røveri, men undersøg hvor høj grænsen er.
- Imod: Det er svært at argumentere imod denne risiko. Man bør aldrig udsætte sig for unødig fristelse fra kriminelle, og det er vigtigt altid at sikre sine værdier bedst muligt.
3. Bankboksen er ikke forsikret
- For: Det kan være fristende at lægge kontanter i sin bankboks, men de er ikke forsikret af banken. Det gælder faktisk hele indholdet af boksen.
- Imod: Det er kun sket meget få gange i nyere tid, at tyve eller røvere har brudt ind i bankbokse. De fleste er godt sikret med både nøgle, kode, kort og forsinket lås. Da boksen kan vise sig kun at indeholde billeder af børnebørnene, er det næppe en risiko, en røver vil tage.
4. Man kan risikere ikke at kunne bruge dem
- For: Flere og flere virksomheder og butikker afskaffer betaling i fysiske kontanter. I stedet vinder elektroniske betalingstjenester såsom MobilePay og ApplePay voldsom popularitet i disse år. Desuden undgår man at have beskidte kontanter på sig, specielt i disse coronatider. Det betyder samtidig, at det kan være svært at bruge sine sedler og mønter i butikker.
- Imod: Langt fra alle butikker har afskaffet kontanter eller har planer om at gøre det indenfor en overskuelig fremtid. Danmark er sammen med de andre nordiske lande helt fremme i det såkaldte fintech kapløb, og tendensen er helt klart mod en komplet digitalisering af penge på sigt. Udviklingen hænger i høj grad sammen med vores tiltro til samfundet, hinanden og den finansielle sektor. I andre lande, hvor de er længere bagud, er tilliden mere skrøbelig. Det er dog svært at tro på en fuldstændig afskaffelse af fysiske penge som betalingsmiddel i Danmark indenfor de næste 10 år.
Risici ved at have penge stående i banken i modsætning til fysiske kontanter
En vinkel man sjældent hører eller kan læse sig til i medierne er de risici, der er forbundet ved at have pengene stående i banken. Og dem er der faktisk også en del af, som vi vil beskrive nedenfor.
Tvunget til at betale negative renter
Den altoverskyggende årsag til at bankerne og politikerne ønsker at afskaffe fysisk valuta er, at opsparere dermed ikke kan slippe fra at betale negative renter. Som nævnt tidligere, er der en nedre grænse for hvor lav renten kan blive, før folk hæver deres indeståender. Den eksisterer netop, fordi der er et alternativ til negativ rente, dog med de risici der er forbundet som nævnt ovenfor. Hvis det nu ikke var muligt at hæve sine penge, kunne centralbankerne sænke renten meget længere ned, eksempelvis -5%. Denne omkostning ville efterfølgende blive lagt over på bankkunderne. Hvis kunderne blev bedt om at betale 5% i rente eller mere af deres indestående, som situationenen er i dag, ville de skynde sig at hæve deres penge.
For risikable investeringer i forhold til risikoprofil
Et alternativ til at hæve sine penge er at investere dem i investeringsforeninger, obligationer, aktier eller måske noget mere eksotisk. De fleste lønmodtagere i Danmark har en pensionsordning som alt efter deres risikoprofil er investeret i en blanding af aktier og obligationer. Dermed opnår de en gevinst, hvis markederne stiger, men vil også opleve fald hvis det går modsat. Sammen med en eventuel ejerbolig og et fast job er den gennemsnitlige dansker således yderst eksponeret mod både stigende og faldende konjunkturer. Det er netop den primære årsag til, at folk sparer op. Ved at have frie likvider kan de uventede regninger betales eller man er nogenlunde stillet, hvis man mister sit job.
Ved at straffe indeståender med negativ rente tvinges opsparere potentielt til at tage en for stor risiko på sine investeringer. Da obligationer gennemsnitligt giver en rente tæt på nul, er der ikke mange alternativer til aktier. Hvis markederne pludselig falder, som vi så senest under coronakrisen, bliver kunderne ramt på alle fronter. Den opsparing som skulle polstre dem mod dårlige tider bliver nu også udhulet.
Digitalt nedbrud
Man oplever i ny og næ, at Nets er nede, og at man derfor ikke kan betale med dankkort. Til tider kan man heller ikke tilgå sin NemID. Det bliver som oftest løst inden for kort tid, men hvad nu hvis det en dag tager længere tid. Et par timer eller måske flere dage? Hvordan vil folk betale for dagligvarer, hvis de ikke har kontanter. Nedbrud af systemer sker jævnligt, og det er en risiko, der skal tages højde for. Det værst tænkelige scenarie er en solstorm, der rammer jorden og forårsager omfattende strømnedbrud. I 2012 undveg vi kun med nød og næppe, og det er da også en trussel, der er alvorlig nok til at være på Beredskabsstyrelsen top-13 liste over de aktuelle trusler mod Danmark.
Hackerangreb er blevet det ny våben
En anden seriøs trussel mod Danmark er hackerangreb. I en stadig mere globaliseret verden med finansielle systemer, der er som spindelvæv på tværs af lande og kontinenter, er faren for et cyberangreb på betalingssystemet i Danmark reel. Efter coronavirussen er sprunget ud for alvor er truslen blevet forhøjet, og Forsvarsministeren har advaret om, at vi er særligt sårbare i disse dage. Et vellykket angreb på betalingssystemet kan gøre det umuligt at betale med dankort eller tilgå sin bankkonto i en længere periode.
Der er utallige eksempler på hackerangreb på kritisk infrastruktur både i USA og EU. Også i Danmark har eksempelvis virksomhederne Maersk og ISS oplevet omfattede angreb med store økonomiske tab til følge. Cyberangrebene udføres ofte af udenlandske aktører, og både Iran, Rusland og Kina mistænkes for deres evner inden for dette. I vore dage kan et angreb på den finansielle sektor ramme et lands økonomi endnu voldsommere end en traditionel krig. Det vil derfor være en krigsførelse, verden vil se endnu mere af fremover.
De har alle dine oplysninger
En sidste risiko forbundet med at gå væk fra fysiske kontanter og over til digitale penge er, at alle dine køb og aktiviteter kan registreres og trackes. Det gør måske ikke det store, hvis det kun er bankens hvidvaskkontroller, der benytter dine data. Men hvad nu hvis informationerne blev målrettet til at påvirke dine køb, din adfærd blev solgt til højestbydende eller endda blev stjålet af kriminelle og efterfølgende brugt imod dig.
Et typisk argument for at retfærdiggøre overvågning er, at det kun er folk der har noget at skjule, der bør frygte det. Det er pudsigt nok ofte et argument fremført af interesser der søger at kontrollere og overvåge dig og din adfærd. Ved at sidestille fysiske pengesedler med kriminalitet og hvidvask søger politikere og banker at legitimere en øget overvågning. Derudover sikres det, at opsparere ikke har andet alternativ end at placere deres hårdt optjente sparepenge i investeringer med for høj risiko eller at være tvunget til at betale negative renter af deres indeståender.
Bankerne har en agenda, når de bidrager til artikler, der skal gøre folk bange for at have fysiske kontanter, og det er vigtigt at forstå, hvilke risici der er forbundet med helt at afskaffe dem. Der er uden tvivl ulemper ved at have fysiske kontanter liggende hjemme eller i bankboksen. Det kan således være risiko- og omkostningsfyldt at have fysiske penge i cirkulation, men risikoen er, at man bliver forblændet af de digitale fordele og en dag vågner op til en virkelighed, hvor man ville ønske dem tilbage.
