I kølvandet på coronakrisen har regeringer og centralbanker verden over forsøgt at holde hånden under aktiemarkedet og den generelle økonomi. De vigtigste landes toneangivende renter var allerede før coronavirussens fremspring tæt på nul eller sågar negative. Rentenedsættelser kan derfor kun give en marginal effekt. I stedet har centralbankerne sprøjtet rekordstore stimulipakker i markederne i form af støtteopkøb og kvantitative lempelser. Aldrig før har seddelpresser verden over kørt så hurtigt. En af de tiltag der har vundet voldsomt popularitet den seneste tid, er helikopterpenge. I USA er de nu for første gang i historien ”kastet ud over befolkningen” i håb om, at det sparker gang i forbrugslysten. Helikopterpenge i USA er nu blevet en realitet.
I dag har størstedelen af amerikanerne modtaget op til 1.200 dollars enten på en check eller direkte ind på deres konto. Trump benyttede i den forbindelse pengene til at føre valgkamp, hvilket naturligvis har gjort mange utilfredse. Pengene er en del af den første massive hjælpepakke på 2.000 mia dollars til den amerikanske økonomi. Det er utvivlsomt kun begyndelsen. Håbet fra politikernes side er, at befolkningen skynder sig at forbruge de ”gratis penge” og dermed sparker gang i den vaklende økonomi igen. Om folk rent faktisk køber et nyt fladskærms-TV, eller om de i stedet vælger at spare dem op – stik imod hensigten – er det helt store spørgsmål.
Kommer forbrugerne til gode denne gang
Formålet med helikopterpenge er, at forbrugerne skal føle en indkomsteffekt og dermed træde lidt mere på speederen og forbruge mere. Da der indtil videre er tale om et pengepolitisk eksperiment, er det dog svært at kende effekten på forhånd. I stedet for at alle pengene lander i lommerne på de store virksomheder, får den almindelige borger også glæde af den økonomiske hjælp. Det er nyt i forhold til finanskrisen i 2008, hvor centralbanker og regeringer fokuserede på at redde den finansielle sektor og de store virksomheder. I forhold til den samlede hjælpepakke får befolkningen stadig kun en brøkdel, da hovedparten lander hos virksomhederne.
Risiko for at forbrugerne holder på pengene
Der er en ”risiko” for, at befolkningen i stedet gemmer pengene som sikkerhed, hvis de skulle miste deres job, som mange millioner af deres landsmænd gør i disse uger. Det er fristende og rationelt at polstre sig mod den usikre fremtid, verdensøkonomien går i møde. Hvis det bliver tilfældet, kommer helikopterpengene næppe til at gøre nogen forskel på økonomien. I værste fald kan USA havne i et scenarie med stagflation, hvor økonomien og lønninger fortsætter ned, mens inflationen på forbrugsvarer stiger pga. den forøgede pengemængde. I en sådan situation vil forbrugerne blive ramt på begge fronter.
Helikopterpenge er kommet for at blive i USA
Lige meget hvad udfaldet bliver, så er helikopterpenge kommet for at blive. Denne check til amerikanerne er kun startskuddet, og andre lande vil inden længe følge trop. Håbet er, at det på kort sigt kan redde verdensøkonomien fra komplet sammenbrud, men der kommer en regning, der skal betales på længere sigt. Enten i form af øgede skatter, forringede sociale ydelser eller igennem en gradvis udhuling af købekraften gennem høj inflation. Da den sidste ”skat” er sværere for befolkningen at gennemskue, er det nok også det mest sandsynlige scenarie. Centalbankernes mål om 2 pct. årlig inflation vil uden tvivl blive sat op for at devaluere det kæmpe offentlige gældsbjerg. Det har dog den iboende risiko, at inflationen løber løbsk, og at vi ender med hyperinflation.
Hvordan centralbankerne vil styre skibet igennem århundredets økonomiske orkan, bliver nervepirrende. Forhåbentlig lykkes det, men der en reel risiko for, at regningen denne gang bliver for stor at betale. Her kan gældshengivelse, en ny valutastandard eller et totalt genstart af det finansielle system blive aktuelt.
