Da konsekvenserne af coronaudbruddet blev tydeligt for markederne tilbage i februar, skabte det en lavine af aktiefald og historisk store stigninger i arbejdsløsheden. Siden da er de vigtigste aktiemarkeder tilbage på samme niveau som før COVID-19, men beskæftigelsen halter stadig bagefter. Det har udvidet et i forvejen bredt spænd mellem rig og fattig. Traditionelt har en øget økonomisk ulighed ført til uro befolkninger verden over.
Hjælpepakker udløber snart
Den rigeste del af verdens befolkning har en betydelig eksponering mod spekulative aktiver såsom aktier. De fattigste ejer til gengæld stort set ingen. Samtidig tilhører sidstnævnte den del af arbejdsstyrken der mistede deres jobs først og – hvis heldige – får det tilbage sidst.
Mange vestlige lande har sørget for lønkompensation til deres lidende borgere. Hjælpepakkerne har afbødet noget af indkomstfaldet for de mindst bemidlede i befolkningen, men de udløber snart. Regningen er blevet for stor og de barske realiteter må ses i øjnene.
Samtidig har coronavirussen ændret folks forbrugeradfærd. Tidligere jobs i lavtlønnede serviceindustrier vil aldrig komme retur. Chokket har disruptet flere værdikæder og virksomheder kigger i stigende grad mod automatisering og robotisering. Risikoen er, at en stor del af den ufaglærte arbejdsstyrke aldrig vender tilbage på arbejdsmarkedet.
Centralbankerne har reddet de finansielle markeder, men skabt mere økonomisk ulighed
Centralbankerne har uden tvivl haft succes med at holde hånden under de finansielle markeder. De rekordstore stimulipakker direkte finansieret af seddelpressen har fundet vej ind i spekulative aktiver. Aktiekurserne er generelt set tilbage i samme niveau som vi startede året med. Folk med store opsparinger og pension er derfor kun beskedent økonomisk ramt af coronavirussen.
Likviditeten og de nytrykte penge fra seddelpressen er dog ikke sivet rigtigt ned i realøkonomien endnu. Det ses med tydelig i Tyskland hvor BNP faldt 10% i 2. kvartal i år. Endnu værre står det til i de sydeuropæiske lande, hvor turistindtægter er essentielt for økonomien.
Folk der normalt lever fra lønseddel til lønseddel er derimod dybt afhængige af lønkompensation og andre former for understøttelse. Hvis og når hjælpepakkerne udløber, risikerer de at stå i en endnu sværere situation end før. Samtidig kan de se på fra sidelinjen mens de rige blot bliver rigere.
Risiko for yderligere optøjer og revolution
Stigende økonomisk ulighed i befolkningen har historisk medført demonstrationer, uro, optøjer og i yderste tilfælde borgerkrig og revolution. Det bør være i alle politikeres interesse at tilgodese alle lag i samfundet – ikke kun at sørge for at de riges formuer bliver bevaret.
Hvis ikke realøkonomien kommer op i gear igen og folk strømmer tilbage i jobs, bliver politikerne nødt til at overveje hidtidig upopulære løsninger. Vi har tidligere skrevet om, at borgerløn vil komme i fremtiden og det kunne netop vise sig at være en løsning på en stigende ulighed i samfundet.
Verden har allerede set de første spæde tegn på oprør. I USA har der foråret igennem været optøjer sparket i gang af George Floyds tragiske død. En arbejdsløs befolkning uden håb for fremtiden som samtidig føler at de bliver overset af staten risikerer at antænde en lavine af uroligheder. I USA er der et nærtstående præsidentvalg til november og der vil uden tvivl give anledning til nye demonstrationer.
