Op gennem 1970’erne og 80’erne var det ikke unormalt at optage realkreditlån på tocifrede procentsatser. Siden da er renterne globalt set faldet stødt og i disse år oplever vi for første gang i verdenshistorien negative renter.
Fra to-cifrede satser til negative renter
I starten af 1980’erne betalte danske boligejere op til 200.000 kr. om året i renter for hver lånt million. Det virker næsten utænkteligt i dag, hvor flere og flere boligejere fastlåser korte variable lån til negative renter.
Årsagen til det daværende høje renteniveau var en høj inflationsrate i den vestlige verden. Danmark var endnu ikke på en fastkurspolitik overfor D-marken (senere euroen) og benyttede sig jævnligt at devalueringer. Dette bidrog kun til yderligere inflationspres, hvilket smittede af på renterne.
I dag er situationen en noget anden. Siden de finansielle kriser i starten af dette årtusinde har centralbanker verden over presset renterne i bund. Både igennem rentesænkninger samt opkøb af stats- og virksomhedsobligationer har de formået at banke renterne i nul og endda under.
Fra opsparing til spekulation
Fornuftige opsparere indså for flere år siden, at de ikke længere kunne få en rente af deres opsparing. For at undgå en udhuling af deres købekraft er de i stedet tvunget over i de risikable aktiemarkeder. Det har skabt et opadgående pres på aktiekurserne som aldrig før. Flere og flere eksperter ser med bekymring på en spirrende aktieboble, der uundgåeligt vil briste en dag.
Penge er blevet værdiløse
I de økonomiske lærebøger står der, at den nominelle rente ikke kan krybe under nul. Renten er bund og grund “prisen på penge”. Hvis prisen er negativ betyder det, at penge er værdiløse.
I praksis har renten, som vi ved, bevæget sig under nul. Investorer er således villige til at betale penge for at placere kapital i sikre aktiver i den korte periode.
Det er et tegn på, at centralbankernes eksopitante brug af seddelpressen har oversvømmet markederne med så meget likviditet, at de ikke længere kan aktiveres i produktionsskabende virksomheder. De er i stedet nødt til at blive parkeret på sidelinjen og det er investorerne villige til at betale sig fra. De “overskydende” penge er således for en stund blevet værdiløse.
Er der et alternativ til negative renter?
Findes der en måde at slippe for at betale negative renter, uden at gamble med opsparingen på de finansielle markeder?
Indtil nu har der været en bund i renterne på omkring -1%. Selv i lande med højest kreditværdighed har de ikke bevæget sig under. Det skyldes, at folk stadig kan hæve sin opsparing i kontanter og gemme dem væk. Det er der naturligvis omkostninger ved, eksempelvis forsikring og leje af pengeskab, som svarer til ca. 1%.
Hvis renteniveauet falder meget under -1% vil det udløse en kaskade af folk der hæver deres formue i kontanter. Da bankerne kun er forpligtiget til at ligge inde med mindre end 1/10 af deres kunders likvider i kontanter, vil det tvinge bankerne i knæ. Et såkaldt “bank-run“.
Tidligere eksempler på “stormløb” mod banker har udløst finansielle kriser og statsbankerot. Centralbankerne vil naturligvis undgå en lignende situation. Derfor kan renteniveauet ikke sænkes meget længere i nuværende situation. Flere eksperter mener, at det er årsagen til, at nationalbankernes værktøjskasse er brugt op og det vil være svært at afbøde kommende kriser.
En verden uden fysiske kontanter
De nordiske lande er gået forrest i afskaffelsen af fysiske kontanter. Flere og flere betaler med kreditkort og mobile betalingstjenester. Det skyldes vores generelt høje tillid til offentlige institutioner, virksomheder og retsinstanser. Samme tendens væk fra fysiske penge kan registreres globalt.
Digitale penge er nemmere at håndtere, opfattes som mere sikre og der er færre omkostninger end ved fysiske kontanter. I disse coronatider er der ydermere meget fokus på håndhygiejne.
I en tidligere artikel skrev vi om at bankerne vil afskaffe fysiske kontanter. På trods af de åbenlyse fordele ved digitale penge er der også en bagside af medaljen, som kun sjældent nævnes i debatten.
Digitale penge er sårbare over for hacking og finansiel krigsførelse fra udenlandske aktører. Selv et nedbrud i energinettet er en reel risiko. Hvordan vil folk reagere hvis hele betalingsnettet var nede i timer, dage eller endda uger i træk?
Introduktion af en officiel kryptovaluta
De seneste år er kryptovalutaer såsom Bitcoins og Ethereums blevet populære og kursen er eksploderet. Deres popularitet bunder både i en mistillid til et centralt styret pengesystem samt en øget appetit på spekulation. De er samtidig et alternativ til fysiske kontanter og det globale pengesystem generelt. Af disse årsager gør stater, centralbanker og finansielle institutioner alt for at miskreditere de nye pengetyper.
Ingen konkurrenter til den etablerede verdensorden kan accepteres.
Idéen om at introducere officielle kryptovalutaer bliver således oftere og oftere nævnt i medierne. Flere centralbankdirektører har udtalt, at der er sat undersøgelser i gang med det formål, at implementere kryptovalutaer parallelt med de traditionelle valutaer. På sigt pejer pilen mod en komplet erstatning af de mønter og sedler vi kender i dag.
Ingen bund i renterne
Ligesom fysiske kontanter skaber et værn mod yderligere rentefald, vil en afskaffelse af dem omvendt åbne op for endnu lavere renter. I princippet vil det være muligt at indføre uendelig negative renter.
Hvis myndighederne samtidig kriminaliserer alternativer til staternes officielle kryptopenge opnår de fuld kontrol over befolkningernes investeringer, forbrug og adfærd.
Centralbankerne kan de facto tvinge folk til at forbruge deres penge for at sparke gang i økonomien. Hvis ikke de “adlyder” bliver de afkrævet -5%, -10% eller mere i strafrente.
Kryptopenge åbner med andre ord op for nye værktøjer for centralbankerne som ikke er mulige så længe fysiske kontanter eksisterer. Ansvaret for at stimulere økonomien kan flyttes fra centralbankerne og regeringerne over på befolkningen. Sammen med ansvaret flyttes også risikoen for tab samt regningen for genopretningen over på menige mennesker.
Kontantløst samfund: fra dystopi til virkelighed
For hver bevægelse mod en mere centralisering af den pengepolitiske magt mister den enkelte frihed over egen økonomi.
Det lyder måske som et mørkt og dystopisk scenarie af George Orwell, men det kan desværre blive virkelighed indenfor få år. Der er en reel risiko for at vi alle en dag vågner op til en virkelighed hvor al egenbestemmelse over vores økonomi er taget fra os.
