Helikopterpenge er gået fra at være en økonomisk teori i en tyk lærebog til virkelighed. USA har kastet de første helikopterpenge ud over den amerikanske befolkning. I første omgang får hver borger i USA op til 1.200 dollars (lige godt 8.000 kroner) til forbrug. Pengene kommer i en samlet pakke på indtil videre 15.000 mia. kroner i nyprintede penge, der skal holde den amerikanske økonomi i gang under coronakrisen.
Spørgsmålet er, om vi også vil se helikopterpenge i Danmark.
Danmark hårdt ramt af coronakrisen: op til 10 pct. BNP tab
Danmark er på mange måder i samme situation som USA med en økonomi i faretruende fald. Vi er en lille åben eksportøkonomi og er derfor blevet hårdt ramt på coronanedlukningen. Finansministeriet regner med, at Danmarks BNP falder mellem 3 og 6 pct. i 2020, hvilket er værre end under finanskrisen i 2008. I den værste prognose varsler Nationalbanken op til 10 pct. fald, hvis der ikke kommer styr på coronaudbruddet. Den hurtige nedlukning af landet har dog haft succes med at have bremset coronasmitten.
I normale år stiger vores BNP ca. 2 pct., så i værste fald vil coronakrisen slå økonomien tilbage med 8 pct. Det betyder rundt regnet 3-4 års produktionstab, med mindre, der sker et V-formet vækstmirakel næste år.
Det hårde tilbageslag pga. nedlukningen har også ramt det danske arbejdsmarked hårdt. 85.000 nye arbejdsløse danskere meldte sig til ledighedskøen i perioden 9. marts til 19. april. På trods af hjælpepakker, for 400 mia. kroner i skrivende stund, ser udviklingen desværre ud til at fortsætte. Specielt servicesektoren er hårdt ramt og det er usandsynligt at forbrugerne samler det tabte forbrug op på den anden side af coronakrisen.
Næste skridt fra Nationalbanken: helikopterpenge i Danmark?
På den pengepolitiske front minder vi også om USA. Renteniveauet er faktisk endnu lavere i Danmark end i USA. Normalt vil centralbankerne have succes med at sparke gang i forbruget og økonomien ved at sænke renterne, men denne gang var renterne allerede negative inden coronakrisen.
Undersøgelser har konkluderet, at det kræver omkring 4 pct. rentefrirum at bekæmpe en økonomisk recession. Med mindre Nationalbanken vil sænke renten til -4 eller – 5 pct., hvad er der så tilbage at skrue på?
I en tidligere artikel skrev vi om muligheden for, at Nationalbanken påbegynder et opkøbsprogram og sætte gang i seddelpressen. Det er i vores øjne det eneste værktøj tilbage i Nationalbankens værktøjskasse, og det er på samme tid første skridt mod, at helikopterpenge kan regne over danskerne.
Inflation er en usynlig skat
De fleste danskere vil nok tage imod gratis penge fra staten med kyshånd. Problemet er dog, at der ikke findes gratis penge. Helikopterpenge kommer altid med en pris. I starten føles det godt, og modtagerne har mulighed for kortvarigt at øge deres forbrug. I længden skal pengene dog som alle andre lån betales tilbage enten i form af skatter, forringet offentlige ydelser eller inflation.
Inflation udhuler kun langsomt borgernes købekraft og er derfor en usynlig skat for det utrænede øje. Det er af samme årsag den foretrukne løsning fra centralbankernes og politikernes side. Det kan betyde, at forbrugerpriserne de næste år stiger hurtigere end lønningerne, og det vil kunne mærkes på de lavtlønnede grupper i Danmark. I værste fald kan det ende med hyperinflation, hvis stigningstakterne ikke kan styres.
Sidste skud i bøssen for centralbankerne
Der kommer et tidspunkt, hvor centralbankernes værktøjskasser er brugt op. Hvor selv tusinder af milliarder nyprintede pengesedler ingen effekt vil have på realøkonomien længere. Det marginale afkast på ny offentlig gæld er allerede voldsomt aftagende, da finansmarkederne er mættede.
Samtidig holder forbrugerne igen med at bruge af opsparingen, da fremtiden ser dyster ud. Inden centralbankerne kaster håndklædet i ringen, er det dog sandsynligt at helikopterpenge vil regne ned over verdens befolkninger – også i Danmark.
