Guldprisen brød for nylig de magiske 1.900 dollars der var den hidtidige rekord fra 2011. I danske kroner svarer det til mere end 12.000 per troy ounce. Hvad er årsagen til den højeste guldpris nogensinde? Og hvorfor er sikre havne som guld og sølv pludselig populære blandt investorer, selvom økonomien på overfladen er kommet sig ovenpå coronakrisen?
Guldfoden blev afløst af en ”dollar-standard”
Det internationale pengesystem var på forskellige grader af sølv- og guldstandarder i mange hundrede år. Først i sidste halvdel af 19-hundredetallet blev metallet blevet afløst af et dollar regime. I stedet for at de største valutaer var bakket op af guld, var ankeret nu den amerikanske dollar.
Frem til 1964 indeholdte amerikanske mønter en høj andel sølv. Det blev dog langsomt erstattet af billigere materialer såsom kobber som vi kender det fra vores egne mønter i dag. I 1971 gik USA endelig væk fra guldfoden. Federal Reserve beholdte dog deres 8.000 ton guldbarrer i sine bankbokse dybt under jorden.
Danmark var på en officiel guldstandard fra 1875 til 1931, kun midlertidig suspenderet under 1. verdenskrig. Ligesom i andre lande var Nationalbanken i mellemkrigstiden og i kølvandet på Den Store Depression dog nødsaget til at ophæve guldindløseligheden. I dag fører Nationalbanken en fastkurspolitik overfor euroen, men råder stadig over 66,5 ton fysisk guld.
Guld er kanariefuglen i kulminen
Prisen på ædelmetaller – herunder guld, sølv, platin og palladium – har historisk været korreleret med pengemængden. Når seddelpressen trykkede nye penge var der en tendens til at prisen steg, mens det modsatte var tilfældet når pengemængden faldt.
På samme vis som minearbejdere i gamle dage ville tage en kanariefugl med ned i minen for at advare om giftige gasser, så har guldprisen har altid tjent som et termometer på verdensøkonomien. Når der var tegn på sygdom i pengesystemet og faldende tiltro til centralbankerne kunne det aflæses ved stigende guldpriser. Årsagen er, at investorer søger væk fra valutaer og over mod håndgribelige penge såsom guld og sølv af frygt for at seddelpressen udhuler deres købekraft.
Historiens højeste guldpris signalerer problemer forude
Den hidtidige rekordpris fra 2011 blev da også sat efter USA’s økonomi blev nedgraderet for første gang nogensinde. På det tidspunkt var der uro omkring gældsloftet i verdens største økonomi. Efterfølgende faldt guldprisen fra 2011 til 2016 på fornyet håb om genrejsning af verdensøkonomien og om at gælden fra Finanskrisen kunne afbetales.
Siden 2016 er prisen igen steget ubemærket til nye rekorder da det blev klart, at gældsbyrden vil fortsætte i vejret.
I dag ser vi igen tegn på sygdom i systemet. I kølvandet på coronakrisen har centralbanker verden over trykt nye penge i en hidtil uset skala. Formålet er at holde hånden under økonomierne, men risikerer på langt sigt at svække tilliden til valutaerne. Man kan ikke printe gratis penge. Det kommer altid med en regning, spørgsmålet er bare hvornår og hvor stor den bliver. Den højeste guldpris i 4000 år bør være en advarsel til økonomer verden over.
Aktie-euforien er ved at aftage
Der er spæde tegn på at investorerne er begyndt at bekymre sig om konsekvenserne af de historiske økonomiske tiltag fra politikerne. Helikopterpenge, økonomiske hjælpepakker, lønkompensation mfl. giver løftede øjenbryn i markederne.
Den første panik ovenpå corona blev erstattet af fornyet håb om en genrejsning af økonomien. De enorme mængder likviditet fra centralbankerne bremsede to voldsomme aktiefald. Nu begynder realiteten så småt at gå op for markederne. Hjælpepakkerne er ved at løbe ud, statsgælden større end nogensinde, arbejdsløsheden er stadig på sit højeste, renterne kan aldrig nogensinde normaliseres, nye bølger af coronaudbrud dukker op og en vaccine er alligevel ikke lige rundt om hjørnet.
Er rekorden i guldprisen et hint om en tiltagende mistillid til pengesystemet? Eller er det blot alle de friske penge der ligesom tidevand løfter alle både? Lige meget hvad bør det være en advarsel til centralbanker verden over. Der er en grænse for hvor mange helikopterpenge og hjælpepakker der kan finansieres igennem seddelpressen.
